Hverdagen er begyndt.... 5. september

Karibu!

For omkring en uge siden havde vi sidste aften med pigerne, som skal arbejde i Kipili (Tine, Pauline og Marie). Det fejrede vi med oksemørbrad, kartofler og en super lækker salat. Om aftenen var vi over på børnehjemmet hvor Tine delte pipi (slik) ud. Det var et stort hit både blandt børnene og ikke mindst også hjemmets mama'er, som også stod i kø for at få et stykke af det danske slik. Børnene forstod virkelig at nyde de to stykker slik de fik, for nogle holdt det i flere timer i munden, mens andre omhyggeligt gemte det på deres værelser, for at ingen skulle få fat i  det.

Sidste aften med Kipili-pigerne

Vores har fået ny plakat. Nu er vi lige ét skridt tættere på et rigtig Tanzania-hjem

Kristina mkubwa(store), Christina mdogo(lille) og Kristina mrefu(høje)

Dagen efter kom missionæren Knud fra Kipili og hentede pigerne. Det føltes en smule tomt pludselig kun at være halvt så mange tilbage i huset. Samtidig glædede vi os også til at komme ordentlig på plads og rigtig i gang med vores opgaver. 

En typisk hverdag på Børnehjemmet Peters House:

En typisk hverdag på Peters House starter med scrump-meeting(personalemøde) kl. 9.. eller det skulle starte kl. 9, men tanzanianere tager ikke det med tiden så bogstaveligt, så vi skal først lige ud og finde personalet før vi kan gå i gang. På mødet gennemgår vi hvad vi hver især har af planer for dagen. 

Et af de helt store emner på scrump-meeting de sidste par dage har været, at der ikke har været vand på Peters House de sidste 4 dage. Det har bl.a. betydet at der skal bruges ekstraudgifter på brændstof, for at pumpe vand op, som mama'erne og børnene så bærer op på børnehjemmet i store spande (man må sige, at fysisk kan vi volontørere godt nok ikke rigtig følge med der desværre...) 

I går skete det så, at vandet i volontørhuset også slap op... Det betyder at vi nu har en stor blå tønde med vand stående i køkkenet. Derudover må vi også give afkald på vores daglige bad. Det betyder at vi er begyndt at lugte en smule mere af afrikanere. 

Ellers er en dagene på Peters House meget forskellige, og der sker stort set altid noget uforudsigeligt. Meget af tiden er indtil videre blevet brugt på at male og at handle ind i byen, samt at være sammen med børnene. Vi er nu blevet færdig med at male legerum og klasselokaler.

Christina og Kristina i fuld gang med at male alfabet-larven

I går eftermiddags var der store-neglelak dag, hvor alle -både piger, drenge og hund fik lakeret negle. Der var lidt kaos, men det var også meget sjovt og børnene hyggede sig med det. 

Oggy lægger neglelak på vores hund "Ko"

 I dag har vi sammen med børnene malet et stamtræ . Meningen med træet er, at det skal symbolisere at Gud er roden(symboliseret med et vers fra Børnebibelen) og at hvert barn er en del af Guds store familie(symboliseret med et håndaftryk fra hvert barn). De fleste af børnene på Peters House har ikke noget forhold til deres biologiske familie - enten fordi de er forældreløse, eller også fordi de er blevet valgt fra.  Formålet med træet er derfor også at de skal se, at de er en del af en familie - nemlig Peters House familien. 

Yosef og Monica præsenterer det nye stamtræ hvor der står: "Jesus elsker os. Del hans kærlighed med andre. Jo mere vi elsker hinanden desto mere bliver vi som Jesus."

Ellers er børnene også helt vilde med at tage billeder, lave videoer og sende snap-chats. Det kan der som regel gå meget tid med. 

Agata(i midten) spørger tit om vi kan tage et billede

Salome er også vild med snapchat, her har hun skrevet sit eget navn på billedet

Bonnie er også helt vild med at få taget billeder

Besøg hos præsten:

I fredags var vi intviteret til aftenssmad hos en af præsterne fra Moravian Church(Brødremenighedens kirke i Tanzania). Vi blev hentet af præsten og hans søn ved volontørhuset, og sammen gik vi hjem til dem. 

Besøg i tanzanianske hjem foregår en del anderledes end i danske hjem. Til at starte med bliver man placeret i en sofa eller lign. og så sidder man ellers bare lidt overladt til sig selv, mens man venter på maden. Derefter kommer husets mama ind med maden og så spiser og snakker man med manden, som er det eneste familiemedlem der spiser med. Præsten havde rigtig flottet sig, så vi fik både ris, fisk i tomatsovs, chinese(spinat med peanuts), kartofler og kød. Vi har dog fundet ud af at vi skal blive bedre til at spise langsomt, da vi ellers ender med at trille hjem fra Tanzania, fordi de bliver ved med at fylde tallerkenerne op.. og det er jo uhøfligt at sige nej tak. 

Graduation for Martin Thomas:

Lørdag kl. 10 bankede det på døren til volontørhuset. Det var Martin Thomas - et af børnene på Peters House, som ville spørge om vi var klar til at tage med ham til graduation på hans skole. Tidspunktet kom lidt bag på os, men vi skyndte os at blive færdige og tog derefter afsted. Da vi endelig kom frem, fandt vi ud af, at vi desværre var kommet 1 1/2 time for tidligt, og da det jo er Tanzania begyndte det selvfølgelig heller ikke til tiden. Vi fornemmede derfor hurtigt, at det nok ville gå hen og blive et heldagsprojekt - ikke helt det vi havde planlagt at bruge vores lørdag på. Da der var gået omkring 2 1/2 time gik begivenheden engelig i gang. Ventetiden havde været lang, men vi glædede os til at se Martin Thomas komme dansende ind i pænt tøj og med hat på hovedet sammen med de andre graduanter. Musikken begyndte at spille, graduanterne kom dansende ind, og vi kiggede spændte efter Martin Thomas. MEN til vores store forundring var Martin Thomas der slet ikke. Begivenheden fortsatte med laaange taler på swahili, høj musik og dansende børn, så vi forstod ikke så meget af hvad der foregik. Efterfølgende fandt vi ud af, at det faktisk slet ikke var Martin Thomas, men derimod en af hans venner som skulle graduere, så der blev vi godt og grundig snydt.

Et af børnene i skoleuniform

 

Grethe og Aage er ankommet:

Lørdag aften ankom Grethe og Aage, som skal være senior volontører her i Sumbawanga. Det betød også at vi søndag efter kirke var inviteret til fin middag hos børnehjemmets leder Robert sammen med missionæren Knud og to af præsterne. 

Seniorvolontørerne Grethe og Aage

Varme hilsner her fra Tanzania :) 

PS. Lige til bonus info, så sover vi ikke så godt lige for tiden, da vores hund "Ko" er i løbetid.. det medfølger, at der hver nat står omkring 6 hunde uden for vores vindue og gør og knurer.. Christina har prøvet at skræmme dem væk, men det medførte desværre at hun løb ind i en dør og nu har fået et kæmpe blåt mærke på låret - Shida kubwa (stort problem :))......

Av av..

De første 14 dage

For omkring 14 dage siden rejste jeg sammen med 5 andre piger til Tanzania for at være volontør for BDM(Brødremenighedens Danske Mission). Jeg skal sammen med Kristina og Christina være volontør på børnehjemmet Peters House i Sumbawanga. Her skal vi lave forskellige projekter for børnene, som er i alderen 5-18 år. Derudover skal vi også være en del af et gadebørnsprojekt i Sumbawanga by.

Her ses alle volontørerne - fra venstre: Marie, Christina, Kristina, Kristina(mig), Pauline og Tine

De første 14 dage..

Efter en lang rejse ankom vi endelig til Sumbawanga(en by på størrelse med Odense). Det første der mødte os da vi trådte ud af bussen var en masse afrikanere, som nærmest overfaldt os og ivrigt prøvede at sælge os alt lige fra farverige strømper til bananer og sodavand, samtidig med at de råbte "mzungu"(europæer) efter os. Heldigvis fandt vi hurtigt missionæren Knud, som kørte os ud til Peters House. 

På Peters House blev vi mødt af en masse glade børn, som bød os velkommen og var klar til at lege lige med det samme. 

Senere samme aften var vi ude at spise med missionæren Knud. Det var rigtig Tanzania-style, hvor vi ventede på maden i ca. 2 timer. Det var lidt svært at holde sig vågen til sidst, men heldigvis smagte maden godt (ris her er noget helt andet end i Danmark). 

Christina mdogo(lille Christina) sammen med nogle af børnene fra Peters House

Om søndagen var der kirke - en noget anderledes oplevelse end i Danmark. Her bruges der rigtig meget tid på sang og dans, hvilket er meget festligt. Derudover tager en gudstjeneste ca. 3 timer, hvilket godt kan blive lidt tungt i længden, når alt foregår på swahili. Når kirken er slut er der efterfølgende auktion udenfor, her sælges bl.a. kiks, sæbe og andre spændende ting og sager. Vi volontører købte f.eks. en gris til børnehjemmet og en kæmpe vandmelon. 

Ellers er meget af tiden her de første uger gået med at lære Sumbawanga og børnehjemmet at kende. Vi har kørt en del rundt i badadjier og piki-piki'er i byen, samt leget med børnene på børnehjemmet. Vi har derudover også haft swahili-undervisning med Angelo - en meget rar ældre herre sidst i 70'erne, som talte engelsk blandet med få tyske gloser, så nu er vi da blevet en smule bedre til sproget. 

Vi har også brugt en del tid på at male legerum på Peters House. Det synes børnene var vildt sjovt, og de var gode til at hjælpe til(selvom det måske var mere hygge end hjælp det blev til). 

Undervisning med Angelo

Sidste weekend besluttede vi os for at sove sammen med alle pigerne på børnehjemmet. Det var virkelig hyggeligt. Vi sov omkring 15 piger på et værelse hvor der normalt sover 7, så det var ret proppet og også begrænset hvor meget vi sov. Men pigerne hyggede sig helt vildt, så det var bare det hele værd. 

Kipili 

Fra mandag til torsdag i denne uge har vi været på en slags mini-ferie i Kipili. Her så vi bl.a. byen(som er en del mindre end Sumbawanga - ca. 1500 indbyggere) og den Cheke Chea(førskole) som Pauline og Tine skal arbejde i. Vi boede i missionæren Knuds hus med udsigt ud over Tanganikasøen - virkelig smukt! 

Tirsdag og onsdag var vi på 'Lodgen' - et virkelig lækkert sted med rig mulighed for at bade på stranden og slappe af. 

Om aftenen var der den smukkeste solnedgang ud over Tanganikasøen. 

Udsigten fra Knuds hus i Kipili

Solnedgang over lodgen